Latest
- AdWords dilettanter konverterer dårligt: marketing penge spildt
- Google Plus ændrer spillereglerne for online search markant
- Getting the most from AdWords (part 2)
- iPad's magic touch transforming the media industry
- Video Content in an Engagement Marketing World
- A Conversation with 23 Video: The video platform everyone is talking about
- The next stage of Poets and Plumbers
- Viral Top 9 - May 2010
- Growth – Yes please - and make it now!
- Top 10 - det bedste fra første halvår
Most popular
Articles and news | 3 måder virksomheder saboterer deres SEO-investering
Created by | May 25, 2009 16:20
De fleste virksomheder bruger rigitg mange penge om året på at forbedre deres site så de får bedre placeringer i de organiske søgeresultater. Men nogle gange tages der beslutninger der gør alle disse penge til ren spild. Her er ene liste over 3 ting du helst skal undgå for ikke at sabotere din egen SEO-investering.
Af Charlotte Østergaard Jørgensen
1. Re-design af web sites eller nyt CMS uden en SEO ”flytte-plan”
Meget webdesign og re-design af websites udføres udfra aftalte specifikationer. Der fokuseres ofte på front-end design, brugeroplevelse og administrationsmoduler. Men mange design-specifikationer tager ofte ikke højde for søgemaskinerne. Dette kan være katastrofalt for ens placering i fx Google.
Når en søgemaskine ”crawler” webstitet, tager den kopier af alle sider og links. Ændrer man disse sider uden at omdirigere trafikken til de nye korrekte sider, kan søgemaskinen have svært ved at finde indholdet. Når søgemaskinen igen kommer på besøg, forventer den at finde sider hvor der nu ikke er nogen (fordi filnavnet er ændret). Resultatet er en fejl ”404 Not Found”, som sendes tilbage til ex. Google om at denne side ikke længere eksisterer. Herved fjernes siden, og hermed produktet, fra Googles indeksering, og herved fra kundens søgeresultat. Når disse problematikker forklares til webdesignere, er svaret ofte ”det har jeg aldrig tænkt på”. Sørg derfor for at have disse mulige problemer med i overvejelserne, når din virksomhed skal have nyt website eller CMS og tænk over at omdirigere trafikken. For tabt trafik kan betyde tabt omsætning.
2. Fokus på SEO og søgeord udelukkende ud fra marketing materiale
Søgeord er kernen i søgemaskineoptimering og marketing, eftersom de indikerer hvad kunderne søger på og bruger til at finde indhold. Søgeord og søgeordssætninger er også dem som søgemaskinerne bruger for at indeksere og sortere søgeresultaterne.
Et gennemgående selvmål relateret til søgeord ses når virksomhederne udelukkende fokuserer på søgeord og søgeordssætninger som stammer fra marketing materiale og produktinformation. I stedet bør søgeordene jo stamme fra informationer om hvad kunderne rent faktisk søger på. Mit yndlingseksempel er det med virksomheden som udelukkende skriver ”Hundefoder” på deres website, når kunderne søger efter ”Hundemad”. Ved at lave en simpel undersøgelse blandt dine salgsfolk og kundeservice kan hurtigt give dig et indblik i kundernes sprogbrug. Ellers er der gode gratis værktøjer som Google Insights og Google Trends som kan give dig indblik i søgevolumen af forskellige ord. På Insights kan man fx se at der er mange flere der søger på ”hundefoder” end på ”hundemad”.
En anden god ressource til gode søgeord er Adwords. Har du allerede en Adwords-konto kan du her få et godt indblik i hvilke søgeord folk klikker på, samt hvilke overskrifter der er de mest effektive for netop dit produkt. Mange springer hurtigt over processen med at identificere de korrekte søgeord, men at overlade det stykke arbejde til tilfældigheder kan være ganske risikabelt. Tag dig derfor god tid til at tænke over din målgruppe, kundernes sprogbrug, vaner osv. Så har du et meget bedre udgangspunkt for at skrive til dine kunderne i stedet for at skrive til dem der måske kan blive kunder. Så lav en strategi for dine søgeord og sørg for at alle der skriver til webben i din virksomhed er bekendt med denne.
3. Udelukkende at tænke på SEO som webudvikling i stedet for en salgs- og marketingsaktivitet
I nogle virksomheder foregår ændringer på websitet stadig gennem IT-afdelingen og søgemaskineoptimering opfattes derfor som et IT-projekt. Der arbejdes måske kun med SEO når der designes et nyt website, eller når IT lægger nyt indhold ud. Men er det en optimal løsning?
Søgemaskiner foretrækker sider der opdateres ofte med nyt indhold og nye links. Og det samme gælder jo egentlig for de fleste mennesker. Hvor tit har man ikke gået ind på et website der er helt uaktuelt? Derfor, sørg for at de personer der sidder med indholdet til dagligt også kan lægge det op på websitet. Sørg også for at gøre kunderne opmærksomme på dit nye indhold gennem ex. de sociale medier, Twitter, RSS feeds, blogs osv. På den måde sikrer du dig både at dine nuværende kunder husker dig, men du bliver også eksponeret for nye. Så lad nu være med at sabotere dit websites placering I søgemaskinerne ved udelukkende at fokusere på webdesign og de tekniske muligheder for søgemaskineoptimering. Bliv i stedet ved med at arbejde med søgeord, indhold og med at finde nye steder du kan publicere dit indhold og finde nye kunder. Og gør gerne dig indhold nemt at dele og videresende for andre.
Denne artikel er skrevet med inspiration fra denne side










