Latest
- AdWords dilettanter konverterer dårligt: marketing penge spildt
- Google Plus ændrer spillereglerne for online search markant
- Getting the most from AdWords (part 2)
- iPad's magic touch transforming the media industry
- Video Content in an Engagement Marketing World
- A Conversation with 23 Video: The video platform everyone is talking about
- The next stage of Poets and Plumbers
- Viral Top 9 - May 2010
- Growth – Yes please - and make it now!
- Top 10 - det bedste fra første halvår
Most popular
Articles and news | 5 ting du skal gøre i 2010
Created by | January 10, 2010 17:58
Et nyt år er startet, og der er masser at tage fat på. Er du i tvivl om hvordan du skal prioritere din tid, har e-consultancy et bud på 5 ting du skal gøre i 2010. Specielt hvis jeres website trænger til en overhaling uden at have det helt store budget.
Af Charlotte Østergaard Jørgensen
- Keywords, keywords og atter keywords
Arbejdet med dine keywords er en forudsætning for at lykkes med flere af de næste punkter. Tænk ikke blot over hvilke ord I vil findes på i Google, men også på hvilket sprog jeres kunder anvender.
Jeg vil tillade mig at bruge den gamle klassiker med hundemaden. Det duer ikke, hvis du som sælger af hundefoder, udelukkende skriver ”hundefoder” på dit site, hvis dine kunder bruger ordet ”hundemad”. Du kan evt. bruge Google’s søgeindsigt, hvor du kan sammenligne søgevolumen på forskellige ord.
Tænk også over om du sælger en niche-service eller et niche-produkt, hvor du i så fald kan bruge meget specifikke, og ofte lidt længere, søgestrenge, og derved gøre brug af long-tail princippet. - Omskriv dit website
Det er de færreste som kan se sig fri for at have undersider på sit site der trænger til en kærlig hånd. Så inden du bruger en masse kræfter på at få kunderne ind på dit site, så bør du sikre dig at sitet er tilfredsstillende, med fokus på det gode indhold og det rigtige ordvalg.
Jeg henviser igen til eksemplet med hundemaden. Tænk over at bruge de rigtige keywords og den rette tone. Brugen af ”forkert sprog” gør teksten mindre relevant for kunderne, samt dårligere resultater i søgemaskinerne. - Re-design dit site ud fra en SEO-tankegang
Her mener vi altså ikke nødvendigvis den helt store tur. Men er dine sider lavet i flash, eller er der ikke plads til særlig meget tekst, er det bl.a. her du skal gribe ind. Gennemgå dine sider for om der er keywords i sidetitler, overskrifter osv. Og se på hvordan i linker på jeres site; husk at linke til interne sider hvor det giver mening, og husk at anvende keywords i linkteksten, ikke ”klik her”. - Sæt dig ind i din PPC markedsføring
Når dit site så er re-designet med fokus på de rette keywords og SEO, er det tid til at få lokket nogle flere kunder ind på sitet. Husk at det godt kan tage lidt tid inden Google har registreret dine ændringer og at du kan se dem i de organiske søgeresultater. Anvender du derimod PPC marketing såsom Adwords, kan du med det samme øge antallet af besøgene. Brug tid på justere prisen for dine søgeord alt efter hvor relevante de er, og gennemgå ofte dine søgeord ud fra CTR, antal links, pris osv. Herved kan du opnå god og brugbar viden om dine besøgende som du kan viderebringe til dit SEO arbejde. - Brug de sociale medier
Det er næsten gratis – i mange tilfælde koster det ”kun” tiden der bruges på det. Men, er du tilstede på de rigtige medier, kan det være en udmærket trafikkilde, samt et godt værktøj til at komme i dialog med dine kunder samt gøre dit brand mere kendt. På mange af de sociale platforme har du mulighed for at tilmelde et RSS-feed således at nye indlæg på fx jeres blog, automatisk bliver overført.
Vil du vide om dit site er søgemaskineoptimeret?
Lige nu kan du få et gratis SEO-tjek af dit site når du tilmelder dig kurset Fremtiden Search Marketing.
Læs mere om det gratis SEO-tjek
Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i e-consultancy’s blog post
Vil du læse mere om hvordan du kan optimere dit website?









