Latest
- 4 redskaber der hjælper dig i dit kommunikationsarbejde
- A Tribute To The Father Of Internet
- Leadership 2.0
- Marketing in China: What do you need to know?
- Great brands becoming great publishers
- Seth Godin’s digital publishing venture breaks new ground
- Tablet Publishing: Wait, this was supposed to be cool
- Social Driven Revolution
- Think International VI: Seminar 15 March 2011
- What we’re reading: Social Marketing to the Business Customer
Most popular
Blog | De kommercielle muligheder med location-based marketing
Created by | 11 comments | April 12, 2010 10:41
Som vi skrev i december, er location-based marketing en af de 10 webtrends som Mashable udpegede for 2010. Og det kan der vidst være noget om. Men hvordan kan man bruge disse tjenester i sin markedsføring? Jeg har set lidt på hvordan tjenesten foursquare kan benyttes kommercielt.
Af Charlotte Østergaard Jørgensen
Flere og flere danskere “checker” dagligt ind på foursquare via deres mobiltelefon – en social tjeneste som via gps lader brugerne ”checke ind”, så ens venner kan se hvor man er. Brugerne opretter selv diverse locations og checker ind. Herefter kan alle andre checke ind når de er samme sted, indtaste tips osv. Efterhånden som man bliver mere og mere aktiv på foursquare, belønnes man med diverse ”badges” såsom ”Super user”, ”Adventurer” osv. Den person som har været et sted flest gange belønnes med titlen ”Mayor”.
Al den information brugerne afgiver, kan vise sig at være værdifuld for mange virksomheder. Det er naturligvis kun en mindre andel af ens kunder som indtil videre benytter disse tjenester, men allerede nu kan man få en del viden om brugernes adfærd. Se bare nedenstående eksempler fra en café i København samt Københavns lufthavn.
Foursquare cases
Men hvordan kan man som virksomhed bruge det til rent praktisk? Da det endnu ikke er så udbredt i Danmark har jeg valgt at tage et par eksempler fra USA. Her har flere virksomheder valgt at sige at personen som er ”Mayor” belønnes med fx fri bar eller lign. Foursquare er begyndt at åbne op for samarbejde med virksomheder således at man kan særlige badges til sine brugere. Det har bl.a. kaffe-giganten Starbucks gjort, som nu belønner deres amerikanske foursquare-gæster med en særlig Barista badge. Læs mere om Starbucks på foursquare her
Under modeugen lavede Marc Jacobs et samarbejde med Foursquare. Hvis man checkede ind i en af deres butikker i USA fik man den såkaldte ”fashion victim badge”. Blandt alle dem som fik badgen, blev der tilfældigt udtrukket 4 personer som fik billetter til Marc Jacobs’ modeshow. Dette gav en virkelig god viral effekt og fik masser af mennesker ned i butikkerne.
Vil du se flere eksempler, kan du på denne side se adskillige eksempler på hvilke aftaler, virksomheder har lavet for at belønne deres kunder på Foursquare, samt se hvordan det ser ud når man de pusher disse meddelelser ud på brugerens telefon: Foursquare business
Foursquare analytics
Foursquare arbejder i øjeblikket på et “dashboard” til virksomhedsejere med værdifuld insigt i ens kunders adfærd. Læs mere om dette og se et eksempel i denne artikel fra Mashable: Foursquare business dashboard.
Hvad så nu?
Hvis du ikke allerede har gjort det, så søg om din virksomhed er oprettet på foursquare – Så kan du blive klogere på dine kunder og deres vaner. Og overvej så hvordan din virksomhed kan bruge tjenester som foursquare i markedsføringen. Man kunne nemt forestille sig forskellige loyalitetsprogrammer og at foursquare for nogle, vil kunne erstatte diverse klippekort m.m.
Hvis du kender gode cases på location-based marketing fra Danmark må de meget gerne dele dem herunder.
Hvad er din holdning til mulighederne med location-based marketing som foursquare?
Comments
Suzanne Eis Benzon Danish Art Design | April 13, 2010 22:28
Jeg synes det lyder super spændende og vil gerne vide mere om hvordan et firma som vores Danish Art Design, der designer, udvikler og producerer danske designprodukter med målgruppen især de 12-25 årige bedst kan bruge denne form for marketing. Tænker at det er som samarbejdspartner og ved donation af gaver til kampagnerne at det kan lade sig gøre?
Carsten Pahlke | April 14, 2010 07:13
Jeg er helt enig i forudsigelsen – det er med garanti lokations baseret markedsføring, der vil hitte (forhåbentligt allerede) i 2010. Om tjenesten hedder Foursquare eller Gowalla (som ligeledes er på vej i DK) i fremtiden, er naturligvis usikkert. For mange andre tjenester kommer buldrene. Fx arbejder Facebook på at integrere denne idé.
Jeg benytter jeg selv Foursquare som privatperson og knokler samtidig med at integrere lokations baserede tjenesters natur i dialogsammenhænge. Der er et stykke vej, som i skriver før det “virker” i DK. For hvor vi (brugere) er ved at lære at mappe lokationerne nu og indtage badges, mangler der stadig hele anmeldelses-delen. Men det skal nok komme. Og jeg er sikker på (og håber), at vi vil se rigtig mange tiltag som benytter location based social networks (LO-SO) fremover. Ja, i det hele taget mobile løsninger, hvor essensen er den samme (Her tænker jeg på mere “lukkede” applikationer og ikke mindst mulighederne for augmented reality).
Det er helt oplagt, idet disse sætter brugeres egne interesser i første række, således relevansen er i top. Det er en helt unik chance for at tilpasse kommunikationen ud fra brugeres adfærd og ønsker – i realtime!
Det er efter min mening en vej til stærke relationer.
Suzanne, det er en spændende tanke at kigge i retning af LO-SO. Der er bestemt muligheder.
Klaus Christensen | April 14, 2010 09:45
Meget interessant artikel.
(Carsten kan godt forstå du ikke oplever Foursquare stort endnu, jeg har dig tilknyttet på en bunke netværk, men finder dig ikke på Foursquare – gemmer du dig?)
Tai Klan | April 14, 2010 10:23
Har lige oprettet mig efter at have læst denne artikel og har et nybegynder spørgsmål…Er det ikke hele pointen med denne service at den skal tjekke ens lokation når man forsøger at checke-in på forskellige locations??? Har lige tjekket ind på skiftevis Det Danske Filmstudie og Lyngby St..! Uden at være til stede på Lyngby St. vel og mærke… Så giver den da ikke meget mening – særligt i kommercielle øjemed – hvis virksomhederne ikke engang kan være sikre på at personerne har været i deres butik eller kaffebar, når de hvis de bruger FourSquare til digital marketing????
Jonathan Lang | April 14, 2010 12:07
Interessant artikel og godt at der kommer noget opmærksomhed på området i DK. Det har været sjovt at følge Foursquares indtog i takt med den danske twittersphere har taget teknologien til sig.
Som Carsten nævner er facebook igang med at udvikle deres egen location service. Dette er i min optik et helt afgørende punkt i locations fremtid. Facebooks service bliver annonceret på deres udvikler messer f8, i slutningen af april. Med danske øjne er Foursquare, Gowalla, Yelp, Brightkite og alle de andre, interessante studier i features og spil mekanikker, man så kan anvende når Facebook ruller deres service ud.
Det virkelig spændende er om og hvordan den nye forbrugeradfærd kommer til at manifestere sig i Danmark. Hvis “Check In” bliver den nye “like” skal kunder og konsulenter nok forberede os på at tænke smartphonen ind i medie mixet, væsentligt hurtigere end de gør nu.
Daniel Bæk | April 14, 2010 12:32
Der er ingen tvivl om at lokationsbaseret kommunikation og marketing er og bliver en af de helt store trends. Tror dog ikke at det vil nå at blive mainstream i 2010 (alle onlinenørderne er ikke engang med på vognen endnu) men at vi skal længere ud. Afgørende er det dog som Jonathan også pointerer hvordan Facebook vælger at udbyde dette. Vi glæder os til f8 :)
Carsten Pahlke | April 19, 2010 09:48
Klaus – jeg er skam tilstede på Foursquare. Oprettede mig i begyndelsen af 2010.
Carsten Pahlke | April 19, 2010 09:52
Tai Klan – Du har ret i, at hvis GPS positionen ikke er “låst”, kan der tjekkes ind på må og få. Og er enig med dig i, at det ikke er specielt holdbart. De burde låne lidt fra Gowalla på dette område. Her er checkin netop låst.
Jesper Kæregaard | April 26, 2010 16:21
Er der nogle der har tal på hvor mange tilmeldte og aktive der er i DK? Det nyeste tal jeg har set internationalt er 1.000.000 som blev rapporteret for fire dage siden. http://techcrunch.com/2010/04/22/foursquare-one-million-users/
Benedikte Erritsø | May 06, 2010 10:09
Synes det er meget interessant, men ser en mulig udfordring. Det er allerede blevet således, at man advares mod på f.eks. Facebook at skrive at man er på ferie, da det flere gange er brugt af indbrudstyve. Man kunne forestille sig, at forsikringsselskaber i fremtiden ikke vil dække indbrud, hvor man selv på et socialt medie har oplyst at man ikke er hjemme. Denne service giver potentielt samme problem. Specielt hvis man checker ind på locations i udlandet. Vil gerne høre andres mening.
Carsten Pahlke | July 29, 2010 14:36
Hej Benedikte, Du har helt ret – det er et problem, vi ikke kommer udenom. Jeg ved ikke, om det hjælper dig, men der er skrevet meget om sagen. B.la. på MASHABLE: http://mashable.com/2010/02/17/pleaserobme/. De henviser her til sitet Please rob me, hvis formål er at huske brugerne på denne fare – et opråb om man vil.
Håber det kan bruges.










