Sidste nyt
- Hvad gør din virksomhed for at opnå synlighed på nettet?
- Kommenter på artiklen: Sociale medier i den amerikanske valgkamp
- Facebook havefestens kommercielle muligheder
- Kommenter på artiklen: Googles nye sociale tiltag
- Fat cats er der ikke plads til i et mere normaliseret digitalt marked
- ...or be a dead frog!
- TAKE BRAND INITIATIVE MEET THE AUTHORS AND COMPANIES FEATURED IN NEW BOOK!
- Regnvejrslitteratur :-)
- Time to downgrade the importance of brands?
- Poets meet Plumbers - oh oh.
Blog | Fat cats er der ikke plads til i et mere normaliseret digitalt marked
Oprettet af Nicolai Hæggelin | 0 kommentarer | June 03, 2008 14:04
På amerikansk har man et udtryk, som hedder ”fat cat” der dækker over, når en sælger ikke længere er sulten efter at jage kunder og i stedet læner sig tilbage i stolen og venter på at potentielle eller eksisterende kunder selv ringer ind. Sælgeren kan enten have mistet gejsten eller markedet kan være ekstremt gunstigt, hvilket bevirker at den opsøgende og servicerende rolle ikke længere er nødvendig for at lykkedes med sine mål.
De senere år har markedsvilkårene for sælgerne på landets digitale medier været yderst lukrative og isoleret set på bannere og partnerskabsmarkedet var der ifølge FDIM en vækst på 82% fra 4. kvartal 2006 til 4. kvartal 2007.
Mange online medier har derfor været tvunget ud i at aflønne deres sælgere med faste gager i spændet mellem kr. 40.000 – 50.000 + attraktive bonusordninger, for at kunne sikre mediets andel i væksten. Samtidig har markedssituationen tiltrukket sælgere uden de nødvendige kompetencer og erfaring. De dygtige og erfarne folk som har arbejdet seriøst med digitale medier igennem flere år, har endelig kunne se, at markedet bevægede sig i deres retning og mange annoncekroner fra både mediebureauer og direkte kunder kom markant lettere igennem end tidligere år. Vel og mærke til høje listepriser, efter det gode gamle princip om udbud og efterspørgsel. Selv de uerfarne folk, fik let succes, uden at skulle presse eller argumentere for, at online kom på medieplanen.
Alt godt har jo en ende og selvom den totale vækst i år ifølge DRRB og flere mediebureauer forventes at ligge mellem 20 – 30%, kommer vi næppe i nærheden af tidligere års eksplosive vækst. En vækst mellem 20-30% på totalmarkedet, som forventes at ramme kr. 3 mia. i indeværende år er også meget imponerende.
Der er flere grunde til at sælgerne skal i arbejdstøjet igen og levere den kompetente rådgivende rolle til konkurrencedygtige annoncepriser.
- Online er ikke længere et billigt annoncemedie og kontaktpriser på offline medier som gratis aviser kan være billigere og responsen mindst ligeså god.
- Annoncørerne bliver bedre til at stille de kritiske spørgsmål og foretage de nødvendige ROI (return on investment) beregninger.
- Flere kunder og bureauer trækker mod afregningsformer som CPA (cost pr. action), som gør det meget gennemskueligt hvilken reel værdi kampagnen har haft.
- Målinger på annoncering i nyhedsbreve er blevet meget mere skarp og medierne får sværere og sværere ved at argumentere for betaling pr. mailadresse uagtet om mailen åbnes eller ej.
- Selv niche medier som eks. finansielle sites med høje CPM priser skal forvente at mærke et markedspres. Alternativet kan være CPA aftaler med de store netværk som sagtens kan have den rigtige målgruppe på tværs af medier.
Den positive effekt af et mere normaliseret marked, bør være at kunderne får den professionelle og dedikeret rådgivning på konkurrencedygtige vilkår. Hvad de fede katte angår, er der kun 2 muligheder enten at komme tilbage i form eller forsvinde.
Tilføj kommentar
Du skal være logget ind for at kommentere.Tilmeld dig her!





