Latest
- 4 redskaber der hjælper dig i dit kommunikationsarbejde
- A Tribute To The Father Of Internet
- Leadership 2.0
- Marketing in China: What do you need to know?
- Great brands becoming great publishers
- Seth Godin’s digital publishing venture breaks new ground
- Tablet Publishing: Wait, this was supposed to be cool
- Social Driven Revolution
- Think International VI: Seminar 15 March 2011
- What we’re reading: Social Marketing to the Business Customer
Most popular
Blog | Ny bannervirkelighed
Created by | 3 comments | April 26, 2010 16:22
I onsdags mødtes mere end 70 professionelle annoncører og 7 af de største mediehuse for at blive klogere på fremtiden for banneret. En livlig debat og mange relevante kommentarer til præsentationerne, skabte rammen om 3 timer, hvor vi for en stund, glemte (næsten) alt om priser og klikrater.
I hovedtræk kan formiddagen opridses på følgende måde:- Uanset om man agerer som annoncør eller mediehus, er der et fælles ønske om dokumentationen over branding-effekt på bannere. Og gerne dokumentation på de lidt mindre sexede brancher som finans og forsikring. Seneste rapport fra Comscore er fin til at sætte fokus branding effekten, men vi vil også gerne dokumentation for danske kampagner se og danske tal
- En pointe fra Sebastian Gullak var at hvis annoncørerne lagde ligeså meget energi i banner-afvikling som SEO/SEM, ville udbyttebetragtningen også være en anden. Der skal tænkes langsigtet
- Hvilke kriterier skal ligge til grund, når banneret som annonceprodukt evalueres? Er det en kombination af kendskab, interesse og skabelsen af en ny relation? Ja, mente hovedparten af deltagerne
- Er annoncøren, i samråd med medier og bureauer, skarp nok på at opsætte langsitet mål, når der afvikles bannerkampagner?
- Det stærke samspil mellem banner og SEM blev ved gennemgang af flere cases af Søren Bronée dokumenteret, til at have skabt effektfulde kampagner. Endelig lidt vand på bannerets mølle
- Hvem har ansvaret for at sikre at markedet begynder at ændre fokus fra udelukkende klikrater og konvertering? Her mener jeg klart at der må være tale om et fælles mål fra alle aktører. Reklame- og mediebureauer, medier og annoncøren
- Sidst til, men ikke mindst, den gode gamle traver, som ikke skal glemmes.. Der skal arbejdes på DET KREATIVE MATERIALE.
Mangler du inspiration til det kreative materiale kan vi anbefale at du kigger i Eyeblasters Creative Zone, hvor du finder masser af spændende materiale.
Hvad mener du? Skal vi sammen ændre opfattelsen af bannerets succeskriterier?
Comments
Troels Smit | April 27, 2010 23:11
Tak for en god og relevant event, dygtige talere og inpirerende inspark fra flere kursister, det holder.
Et fif mht. til kreativt materiale: Hvis man kigger på http://creativezone.eyeblaster.com kan man søge på “nordics” i søgefeltet. Så kommer der kun demoer op fra Danmark og vores kære nabolande.
Vi ses igen.
Jonathan Lang | April 28, 2010 07:55
Mange tak for et interessant seminar med spændende indlæg og god debat. Personligt syntes jeg det var heldigt at det sidste oplæg blev rykket, så der var tid til at dele meninger i plenum.
Jeg har i Marts, stærkt inspireret af Nicolais indlæg på P&P, forfattet en blog post med nogle konkrete råd til at få mere ud af bannermediet. Det drejer sig mest af alt om en holdningsændring:
http://www.adifferentoutput.com/#be5/posterous
Der er også link til ”Banner Concerts” casen som Thorkild Bjerre kort var inde på.
Jeg ser frem til opfølgningen på dette kursus og til at deltage i fremtidige P&P arrangementer.
Jonathan
Søren Sprogø | April 28, 2010 09:59
Lyder som en enormt spændende debat :-)
Min mening?
Selvfølgelig skal fokus være på konvertering (både salg og leads)! Det er trods alt det, som virksomhederne lever af. Alt andet vil være et seriøst tilbageskridt.
Men hvad der er brug for, er værktøjer til at udvide den traditionelle (for online marketing) købstragt, så den ikke er visit men visitor baseret. Og give mulighed for at afsløre hvilke markedsføringskanalER en kunde er blevet eksponeret for/aktiveret igennem op imod en konvertering. Den såkaldte Campaign Attribution.
Får man det op at køre, så vil banneret pludseligt vise sin sande værdi. Det viser erfaringerne fra USA. Om værdien så er lige så høj som SEA og SEO er en anden historie.










