Articles and news | Nyt CMS system til Facebook applikationer

Created by Marie Wissendorf Jensen   |  March 30, 2009 12:21

Der kommer hele tiden nye muligheder på de sociale platforme, så som Facebook, MySpace og LinkedIn. Det seneste nye i rækken er et decideret CMS system til applikationer på Facebook, som muliggør en mere målrettet kommunikation til sine brugere.

Af: Marie Wissendorf Jensen

Kræftens Bekæmpelse fik i forbindelse med deres landsindsamling den 29. marts udviklet et CMS system til deres Facebook-applikation, som de kunne bruge i deres proces for rekruttering af indsamlere og for at skabe noget opmærksomhed om deres sag.

Du kan se applikationen her (kræver at du har eller opretter en Facebook profil)

Desuden kan Kræftens Bekæmpelse sende segmenterede beskeder ud til deres brugere, og derved gøre folk, der boede i specifikke områder af landet, opmærksomme på, hvis der manglede indsamlere i netop deres område.

Efter tre uger havde over 7400 mennesker downloadet Facebook applikationen, og Kræftens Bekæmpelse rekrutterede mere end 200 indsamlere gennem markedsføringen på Facebook. Tallet kan være endnu større, da det langt fra er alle der tilkendegiver hvor de har hørt om indsamlingen ved tilmelding.

Ydermere har mange Facebook-brugere valgt at donere deres status til Kræftens Bekæmpelse, således, at Kræftens Bekæmpelse kunne sprede deres centrale budskaber gennem status-opdateringer og notifikationer på Facebook.

Det essentielle i dette tiltag er, at Kræftens Bekæmpelse hele tiden kan udskifte indholdet i denne applikation og eksempelvis uploade nye videoer og derved sikre, at siden ikke bliver statisk.
Ydermere, lever denne applikation videre efter landsindsamlingen kan eksempelvis bruges når Kræftens Bekæmpelse til efteråret gør en ekstra indsats med deres ’Støt Brysterne’ kampagne eller i deres forsøg på at hverve nye medlemmer.

Du kan læse alt om den nye applikation her

Up

0

Down

0