Latest
- Viral top 9 - maj 2010
- Vækst – Ja tak. Og det skal være nu!
- Top 10 - det bedste fra første halvår
- Super viral film - Mukhtars Fødselsdag
- Facebook facts you probably didn't know
- Viral Top 10 – April 2010
- Dér hvor forbrugeren gider!
- Kom i gang med mobile løsninger #2
- 3 SEO tips
- Steve Jobs vil være annoncesælger
Most popular
Articles & hot news | ROI og Adwords for viderekomne del 2
Created by Charlotte Østergaard Jørgensen | January 16, 2009 14:25
Af Jesper Jørgensen, Deducta Online Marketing
Hermed, som lovet i sidste uge, anden del af artiklen. Fik du ikke læst første del kan du se den her.
Få sat Adwords Salgssporing op
Med Google salgssporing kan du se nøgletal som CPC, total cost og ROI for dine Adwords kampagner helt ned på søgeordsniveau som det fremgår af billedet herunder.
Billede: Nøgletal fra salgssporing vist i Analytics
“
Tag skeen i egen hånd
Størsteparten af den information i vil kunne finde på opsætningen af Adwords salsgssporing i Google Analytics vil fortælle jer, at i skal sætte det op til at tracke salgsværdien (omsætningstallene). Her bør i gå mod strømmen og sørge for at i tracker ordrens dækningsbidrag i stedet. Kun på denne måde kan i sikre jer at en positiv ROI rapporteret fra Analytics altid er ensbetydende med hvad I tjener penge. Dette vil også sikre, at I får korrekt rapportering på ROI tal helt ned på søgeordsniveau uden, at i skal huske værdien dækningsgraden på hvert eneste produkt. Med denne ændring er I, i højeste gear i forhold til at optimere jeres Adwords indtjening.
Fastsæt den laveste årlige forrentning I vil acceptere
Lad os tage to yderpunkter:
1) Forrentningen af obligationslån: eksempelvis 6%
2) Den rente i skal betale for at optage et lån uden sikkerhed i banken eller lign. Eksempelvis 25%
Den rentesats i bestemmer jer for bør da være større end 6% og mindre end eller lig 25%. Større end 6%, fordi i ellers blot kunne investere pengene i obligationer og få en bedre forrentning. Mindre end eller lig 25%, fordi i ellers med fordel kan optage lån til at finansiere jeres Adwords kampagne. Kan i låne penge til 25% og forrente dem med 26% tjener i jo 1% eller mere om året når i har betalt banken tilbage.
Lad os blot sige at i vælger at acceptere en forrentning på 20% om året fra jeres Adwords kampagne som eksempel.
Dette gøres bedst i Excel ud fra den tidligere nævnte formel.
- Alle søgeord der har en årlig ROI over de 20% bør i beholde
- Alle søgeord der har en årlig ROI under de 20% bør i enten optimere til over de 20% eller fjerne dem fra kampagnen
- Check om der er søeord i ikke bruger der kunne give en årlig ROI over de 20% og test dem.
Og stop så med at stirre dig blind på ROI
Lad os tage et eksempel: Du har 100.000 kr du ønsker at investere i det kommende år. Efter research står du tilbage med to alternativer:
1) Du kan investere 50.000 kr til en årlig ROI på 300%
2) Du kan investere alle 100.000 kr til en årlig ROI på 200%
Vil du vælge investeringen med den højeste ROI? Den investering vil give dig en profit på 150.000 kr, så du ved årets udgang har ialt 250.000 kr. Men den anden investering giver dig en profit på 200.000 kr så du ved årets udgang har ialt 300.000 kr. Altså vil du ved at vælge lånet med den lavere ROI opnå en større samlet profit i dette eksempel. ROI alene kan derfor ikke alene fortælle hvad der er den bedste investering for dit firma.
På samme måde er det med dine Adwords kampagner. Hvis du vælger den lavest mulige CPC til dine søgeord, vil du opnå den bedst mulige ROI for dine kampagner, men hvis din annonce kun vises på side 4 til denne pris vil antallet af salg blive så lille at din samlede profit forbliver meget lav. Øger du CPC prisen falder din ROI, men den samlede profit vil stige indtil et vist punkt hvorefter en øget CPC vil forårsage et fald i den samlede profit. Når CPC er lig “værdi per besøgende” vil den samlede profit for søgeordet være nul. At beregne den optimale CPC er en disciplin kaldet “Bid Management” og ligger uden for scope af denne artikel.
På samme måde vil det være med valget af hvilke søgeord der skal indgå i kampagnen. I starten kan du tilføje flere og flere relevante søgeord og dermed opnår en større samlet profit. Men på et tidspunkt vil du løbe tør for relevante søgeord, og tilføjelse af yderligere søgeord (dem med negativ ROI) vil forårsage et fald i den samlede profit.
Din Adwords kampagne er optimal når…
Forestil dig at du laver en (uendelig lang) liste med alle tænkelige søgeord og sorterer dem efter den årlige ROI de kan skabe for din forretning. Din kampagne er da optimal når den medtager alle de søgeord der har en årlig ROI over 20% (altså den rente du har valgt som den mindste acceptable), og udelader alle andre. Selvom den gennemsnitlige årlige ROI for hele kampagnen vil være større end de 20%, nytter det ikke at tilføje søgeord der fx. har en årlig ROI på 19%. De penge du spenderer på sådanne søgeord kunne du have investeret bedre i andre alternativer i eller uden for virksomheden.
Så hvad gør du herfra?
Først sætter du tracking op så du er i stand til at beregne den årlige ROI på kampagne og søgeordsniveau. Herefter tager du en dialog med virksomhedens ledelse om hvilken årlig rente de ønsker af deres kapital. Sidst men ikke mindst laver du et likviditetsflow på hvorledes det vil påvirke firmaets likviditet at køre en Adwords kampagne optimeret til den vedtagne årlige rente, og hvilket bundlinie resultat dette vil kunne bibringe virksomheden (jeg ved det: lettere sagt end gjort). Tro mig, det er lettere for ledelsen at acceptere at du vil “låne” 50.000 kr af virksomheden i et år til en ROI på 50% end at sige at du vil bruge 600.000 kr eller mere på Adwords i 2009, selvom du med de 50.000 kr i hånden meget hurtigt kan komme til at bruge mere end de 600.000 kr når året er gået. Det interessante er bare ikke hvor meget Google tjener på jer, men hvor meget I tjener på dem. Jo flere penge Google tjener, jo flere penge vil I tjene medmindre altså i kludrer i det.
Justeringer
Skulle I have et bureau til at administrere jeres Adwords kampagner for jer, mod et procentuelt fee af Adwords udgifterne, så kan denne “ekstraomkostning regnes ind i formlen for den årlige ROI. Dette gøres ved at gange omkostningerne med en tilsvarende faktor, så modellen stadig viser optimum for hvor i tjener flest penge.
Denne artikel er leveret af Deducta Online Marketing










