Poets and Plumbers

Her hviler banneret som annoncemedie - del 2

Mon, 08 Mar 2010 15:51:41 -0000

Indledningsvis vil jeg gerne takke for de kommentarer og den debat mit indlæg har skabt den forgangne uge. Samtidig vil jeg gerne slå fast, overfor de læsere som skulle være i tvivl, eller ikke har læst hele indlægget men blot overskriften: Jeg MENER ikke at banneret er dødt, men der er behov for en mere holistisk vurdering af banneret som annoncemedie.

Af Nicolai Hæggelin

Velkommen til nye eller sidste uges læsere.

At banneret er trængt op i responshjørnet er hjulpet stærkt på vej af annoncørernes store kærlighed for navnlig Google de sidste 4 år og den bliver ikke mindre de kommende. Baggrunden er simpel: Google har overtaget den stærke position den fysiske telefonbog havde i gamle dage for annoncører. Prisen afregnes på kliks og kvaliteten af trafik og potentielle leads er stærkest på ROI for 9 uf af 10 annoncører. Tendenser viser også, at flere og flere annoncører begynder at arbejde mere professionelt med egne nyhedsbreve. Baggrunden er, at ROI og branding på særligt organisk genereret modtagere kan være enestående. Nej, Google og nyhedsbreve har bestemt ikke gjort tilværelsen lettere for banneret fordi, med udelukkende fokus på ROI i en kampagne, kommer banneret dårligst ud i test.

HVAD ER FREMTDIEN FOR BANNERET SÅ?
Grundlæggende er der nød til at komme en generel accept fra annoncører, medier og bureauer om at bannerets succes ikke udelukkende kan måles på klikraten. Senest har ComScore offentliggjort en spændende analyse som viser stærke tal på organiske søgninger, sitetrafik øgning under og efter afvikling af bannerkampagner. Data som ikke kan aflæses på klikraten, men derimod er afledt resultat af bannerannonceringen. Vigtigt datagrundlag som naturligvis skal indgå i vurderingen af bannerets effekt som annoncemedie.

Annoncørerne er også nødt til at skifte fra primært push kampagne afvikling, til at arbejde med elementer som relevans, involvering ,læring og underholdning. Derigennem skabe bedre kampagner med resultater, som i højere grad lever op til forventningerne. Et skift fra billig dækning / lav pris med push kommunikation til målrettet og involverende afvikling.

Her er følgende områder vigtige at have for øje i 2010.

Targeting
Involvering
Underholdning og læring med video som medie
Bannerets reelle styrke som annoncemedie

Targeting
Targeting er desværre en noget overset disciplin hos mange annoncører, fordi det kræver mere forståelse og detaljearbejde for at skabe stærke resultater ift. push-kampagner. Udbyttet som annoncør er målretning overfor de besøgende, som har en oprigtig interesse efter at have besøgt annoncørens kampagne – og/eller hjemmeside. Styrken her er; relevans og målretning også til glæde for brugeren. De erfaringer vi har (hvis der kun fokuseres på kliks) er at normklikraten kan hæves fra 0,1 – til et spænd mellem 0,25 -0,50 %.

Involvering gennem eksempelvis spil og læring er et stigende indsatsområde for nogle annoncører, da erfaringer viser, at du i markant højere grad, sikrer at det er relevante brugere som i sidste ende kommer ind på eks. kampagnen, hjemmesiden eller ordresiden. Det er dog ikke unormalt, at norm-klikrate niveauet er 0,1 % eller lavere, men til gengæld er det brugere (som med targeting) der har en oprigtig interesse. Kunsten med kampagner som skal eksekveres med involvering er naturligvis, at vurdere hvad god involvering er og ikke lokke eller pushe folk til at reagere. Erfaringer viser, at levetid og betalingsevne på kunder via denne type kampagner er gode, det har vi set på case-materiale fra navnlig telebranchen.

På Euroinvestor.dk har Nykredit et diskret banner, som er en låneberegner – hvad enten du skal omlægge lån eller have et nyt lån. Man behøver ikke at bevæge sig væk fra banneret for at se resultatet af beregningen og man er ikke blevet overeksponeret for Nykredits logo. Imidlertid er der er en god chance for, at man har Nykredit i baghovedet når man overvejer sit næste lån.

Video
Tal fra Cisco viser, at i 2013 vil 90 % af IP-trafikken være videodrevet. Samtidig viser tal fra GoViral at forbrugerne i dag bruger 6,5 timer pr. måned på at se video online, men kun 1 % af online omsætningen bliver brugt på video som medie. Videoens evne til at informere, underholde eller beskrive komplekse produkter på en simpel og pædagogisk facon er enestående. Gode eksempler herpå har været lanceringen af IP-telefoni, trådløse telefoniprodukter og forsikring.

Bannerets styrker som annoncemedie
Afslutningsvis vil jeg gerne kort ridse op hvilke styrker jeg mener banneret har for den professionelle annoncør og hvorfor fremtiden ikke er dyster, hvis mediet tillægges anden værdi end blot klikket.

Kan skabe hurtig dækning i markedet og kendskab
Kan målrettes skarpt efter brugeradfærd
Stærke kreative og involverende muligheder
Kan styres og optimeres løbende
Kontekstuelle muligheder

Atter engang vil jer gerne opfordre til at kommenterer herunder hvis du har noget på hjerte.

En helt almindelig dag på Internettet

Mon, 01 Mar 2010 10:54:55 -0000

Created by Online Education

Her hviler banneret som annoncemedie - del 1

Mon, 01 Mar 2010 10:12:49 -0000

Det kunne meget vel være teksten på en gravsten i 2012, hvis nuværende hetz mod banneret som annoncemedie fortsætter. Men hvad er baggrunden for at banneret er blevet prygleknap for uindfriede online forventninger i kampagneevalueringen hos mange annoncører gennem det sidste halvandet år? Og hvad vil fremtiden bringe for banneret som annoncemedie? Det vil du med denne todelte artikel få et bedre indblik i. Anden del følger i næste uge.

Af Nicolai Hæggelin

Hvorfor er banneret på vej på kirkegården for mange annoncører?

Svaret er ikke entydigt, men skal nok findes indenfor følgende hovedområder:

Mange annoncører, mediebureauer og medier er opvokset med lærdommen om at en bannerkampagnes succes ligger i andelen af personer som klikker og gerne konverteret gennem materialet. Kongstanken om et effektivt responsmedie med fokus på ROI. Det var måden jeg selv, både før og kort efter dot.com boblens brist, solgte mediet og det gik meget godt dengang, hvor klikraterne kunne ligge på den anden side af 5 % og hvis det var sløjt 1 %. Klikrater som i dag vil få mange til at slikke sig om munden, hvis vi sammenligner med et normtal på 0,1 % i skrivende stund.

Fra 2004 – 2007 oplevede bannerannoncering globalt, vækstrater på mere end 30 % årligt, hvilket naturligvis bevirkede at annoncepriserne skød i vejret med raketfart. Annoncørerne kastede sig over mediet med en hastighed som var endnu kraftigere end før dot.com krisen. Men noget havde ændret sig, responsen / kvaliteten dalede og dalede. Her tænkes på at kvaliteten jo primært blev målt på kliks. Nuvel, på det tidspunkt var ordet finanskrisen ikke en del af dagligdagen og mange annoncører betalte de cpm priser medierne krævede. Det gjaldt jo om at være til stede, nu hvor både konkurrenter og brugerne var der. Som modtræk til de faldende klikrater blev der udviklet større formater, take-over bannere, artikel sponsorater m.m. Måske i den tro at brugerne ikke længere så de kommercielle budskaber, så skulle de jo bare presses ned i halsen! Effekten heraf blev, og er stadig, alt alt for meget annoncestøj og endnu lavere klikrate! Nogle medier sidder måske med tømmermænd og tænker blev vi for grådige og satte priserne og annoncetrykket for højt, det håber jeg personligt. En lille anekdote hertil er, at jeg som direktør for et teleselskab oplevede at bruge mere end kr. 150.000 månedligt på bannerannoncering hos et af de store medier herhjemme, uden en eneste gang at blive kontaktet for en dialog om, hvordan vi kunne udvikle vort samarbejde eller blot for simpel kundepleje. Er jeg den eneste annoncør som har haft den oplevelse, da banner annonceringen kun kendte en vej op? Næppe…

Så indtraf finanskrisen og annoncørerne oplevede, og oplever stadig at priserne på de fleste mediegrupper er så gunstige at både udvalget og mulighederne synes uendelige. Ja selv TV og outdoor er nu igen til at komme i nærheden af. Her spiller pludselig en helt anden menneskelig faktor ind. Den faktor at man som annoncør fortsat føler markant mere prestige i, at afvikle en TV eller outdoor kampagne. Samtidig presses banneret igen, fordi respons-tanken klæber sig til mediet. Den problemstilling sidder ingen andre medier med, her accepteres betaling på den øverste del af AIDA model, hvor banneret primært hænger på den nederste del. Surt at være det eneste medie som primært måles på effekt, både nu og i fremtiden.

I næste uge ser jeg på hvordan, navnlig Google og nyhedsbreve presser banneret yderligere og hvad fremtiden bør bringe, hvis banneret skal vinde annoncørens tillid tilbage.

Skriv Tweets der genererer kliks

Fri, 26 Feb 2010 13:00:24 -0000

Flere og flere af os er hoppet på Twitter-vognen – både privat og professionelt. I professionelt sammenhæng bruges Twitter bl.a. til at gå i dialog med kunderne/brugerne samt at generere trafik. Men uanset situationen, er succeskriteriet ofte at folk klikker. Men hvordan skriver man en god teaser-tekst som virker på det medie?

Af Charlotte Østergaard Jørgensen

Umiddelbart minder disciplinen jo meget om at skrive en god overskrift eller en subject line til nyhedsbrevet som virker. Jeg faldt for nylig over denne blog som netop giver gode råd til hvordan du skriver Tweets som genererer kliks, så de tips vil jeg dele her. Så er der lidt inspiration til næste gang du skal skrive tweets.

Direkte overskrifter En overskrift som uden omsvøb siger hvad du får. Ex ”Gratis is til alle i dag mellem kl. 14-16”.

Indirekte overskrifter Her kan der spilles på nysgerrighed hos læseren. Eksempler kunne være overskrifter som kan forstås på mere end én måde, såsom Dorthe nøgen på Facebook.

How-to overskrifter Denne type virker som regel – både online og offline. En udgave af denne kunne være ”Sådan laver du SEO der virker”. Simpel og berigende.

Nyhedsoverskriften Den giver lidt sig selv. Men har du noget nyt og spændende på hjerte virker det som regel. En overskrift som ”Apple præsenterer revolutionerende nyt produkt” skal nok virke – i hvert fald så længe den er ny ;)

Spørgsmålet Denne skal være mere end blot et spørgsmål for at tweeps (twitter-folket) klikker. Spørgsmålet skal enten være meget relevant for dine followers, eller være så interessant at de bare må have svaret. Et eksempel fra det oprindelige blogindlæg er “Psychology Today: Do You Close the Bathroom Door Even When You’re the Only One Home?”

Derfor overskriften Eller vi kan også kalde den “listen”. Det er overskrifter som kunne hedde ”10 gode grunde til at du ikke kan undgå SEM” eller ”5 måder at øge indtjeningen på”.

Testimonials Denne kategori skulle være yderst effektiv. Dette kan både gøres ved at sætte citatet i anførselstegn, men mange benytter også RT-funktionen. Man retweeter en tweet som omtaler ens produkt eller service positivt, og indsætter så evt. lige et link.

Men husk, det fantastiske ved Twitter er jo både at du kan kommunikere direkte med en stor gruppe mennesker og, at du kan se hvilke emner som ”trender” netop nu. Du har derfor en enestående mulighed for at gøre din kommunikation kontekstuel og nærværende. Så hvis du benytter Twitter professionelt, så brug den viden og de idéer du får gennem monitorering og dine followers.

Har du andre gode råd til at skrive succesfulde og inspirerende tweets?

De 100 største virksomheders brug af sociale medier

Thu, 25 Feb 2010 15:37:08 -0000

Burson-Marsteller har for nylig analyseret de største virksomheders brug af sociale medier. De analyserede de såkaldte Fortune global 100, og kom frem til at 79 % af disse virksomheder er til stede de sociale medier.

Fordelingen er således:

Twitter – 65 %
Facebook – 54 %
YouTube – 50 %
Corporate blog – 33 %
Til stede på alle 4 platforme – 20 %

Du kan se mere om metoden og resultaterne her:

Global Social Media Checkup

View more presentations from Burson-Marsteller.

Du kan også vælge at hente en pdf med endnu mere information i Burson-Marstellers The global social media check-up.

Er kunderne villige til at betale for online indhold – som i dag er gratis?

Wed, 17 Feb 2010 17:13:00 -0000

Det undersøgte analysebureauet Nielsen for nylig. De spurgte 27.000 forbrugere i 52 lande og svaret er ”måske”. Men langt størstedelen af de adspurgte (85 %) foretrækker at online indholdet forbliver gratis. Men det er ikke lige meget hvilken type content der er tale om…

Af Charlotte Østergaard Jørgensen

Det indhold forbrugerne er mest villige til at betale for, er de ting de også betaler for offline – herunder film, musik, spil og tv-serier. Forbrugerne vil derimod slet ikke betale for brugergenereret indhold såsom blogs og brugerskabte videoer.

Grafen herunder viser resultatet af undersøgelsen.

Men uanset hvad folk foretrak at betale for (eller ikke betale for), så var der generelt en enighed om at onlineindholdet skal opfylde visse ting før der kan opkræves betaling for det. 71 % af de adspurgte sagde at indholdet skulle være væsentlig bedre end det er i dag hvis de skulle betale for det. Og endnu mere interessant er, at hele 79 % sagde at de ikke længere ville besøge et eventuelt website, hvis de skulle betale for det eksisterende indhold.

Hele 62 % af de adspurgte mente desuden, at havde de først købt og betalt for noget specifikt indhold, var det deres og derfor i orden at kopiere og dele med andre.

Du kan læse mere om undersøgelsen ved at downloade rapporten Changing Models: A Global Perspective on Paying for Content Online”.

Har ikke-åbnede nyhedsbreve nu også en branding effekt?

Wed, 17 Feb 2010 14:47:23 -0000

Jeg var i januar til den årlige Marketing Sherpa Email og nyhedsbrevs konference i Miami. Her blev jeg gjort opmærksom på, et for mig relativt nyt aspekt i det professionelle arbejde med nyhedsbreve:

Af Nicolai Hæggelin

Mulig branding-effekt, selvom det udsendte nyhedsbreve ikke bliver åbnet af modtageren.

Dela Quist, CEO i Alchemy Worx stillede på konferencen et interessant spørgsmål: ”Hvorfor er email marketing den eneste kanal hvor frekvens er beskidt ord”?

Vi som forbrugere accepterer at se de samme kommercielle budskaber igen og igen på andre kanaler som eksempelvis TV og på bannerannoncer. Men når der kommer til frekvensen på emails, sidder man som virksomhed og lægger flere overvejelser til grund, inden en mail sendes ud første gang, eller skal genudsendes til folk som ikke responderede første gang. Hvad kan vi tillade os og bliver modtageren nu træt af os fordi vi genudsender eller sender igen i denne uge?

Hvad med i stedet at lade tilgængeligt data svare på det spørgsmål, i form antallet af modtagere som fravælger nyhedsbrevet? Mindre følelser og mere fakta TAK!

Effekten af ikke åbnede nyhedsbreve driver faktisk både salg og trafik på search, adwords, affiliate, direkte bookmarks og trafik til hjemmesiden, viser analyser fra Alchemy Worx.

Samtidig skal man huske på, at ved jævn frekvens bliver vi som forbrugere, løbende mindet om afsenders eksistens og kalder man ikke det for branding?

Hvad mener du?

Befinder du dig selv på b2b markedet, og arbejder du med nyhedsbreve? Så er dette Digital Lounge arrangement måske noget for dig: Det professionelle arbejde med nyhedsbreve på B2B markedet.

Viral Top 10 – Januar 2010

Mon, 15 Feb 2010 23:32:49 -0000

Denne gang byder listen på både musik, Lego, graffiti, tatoveringer og en helt ny fortolkning af den ellers velkendte ”unboxing” disciplin. Desuden rummer listen Domino’s svar på sidste års dårlige omtale. Som altid er listen leveret af GoViral, og den er sammensat ud fra både kreativitet, nytænkning og resultater.

1. AIDES – Graffiti (NSFW)

Stop-motion teknik er måske ikke ny længere, men denne her har vi ikke set før. Den franske HIV/AIDS organisation AIDES har ramt helt rigtigt med denne gode video som advarer mod risikoen for en social (og seksuel) eksklusion der kan komme efter en seksuel overført sygdom. Animationen er super lavet i denne film. Mere end 3,7 mio. Mennesker har set videoen and den har været postet på 1.253 blogs. Og det er bare efter 2 uger.

Bureau: TBWA Paris

2. Coca-Cola – Happiness Machine

Coca-Cola ville lave en video der skulle køre viralt, og som hang sammen med deres seneste globale kampagne ”Open Hapiness”. Videoen viser en ikke helt almindelig sodavandsautomat som i stedet for cola, spytter alt fra blomster til pizza ud til en flok overraskede studerende. Videoen er hurtigt spredt på nettet og har nået 1,4 millioner mennesker på bare tre uger. Mere end 6.900 har tweetet om denne video.

Bureau: Definition 6

3. Nike Basketball – Dunking On Reindeer

I Nike’s seneste duke-video, er MVPuppets og “Santa” centrum i denne jule-rap. Nike har fået stjerner som Lupe Fiasco og KRS-One til at lægge stemmer til, og videoen har allerede genereret omkring 550.000 visninger og er blevet postet på mere en 480 blogs.

Bureau: Wieden + Kennedy

4. Red Bull – Travis Pastrana WR Jump

Nytårsaften skrev Red Bulls sportsikon, Travis Pastrana, historie i Long Beach med stil. Pastrana sætter sin Subaru Impresa STI rallybil i gang på Pine Avenue med 145 kilometer i timen og svæver mere end 80 meter over Rainbow havnen, og lander perfekt på en flydepram. Endnu engang viser Red Bull at de ved hvad der skal til for at adrenalinen til at pumpe hos deres målgruppe. Videoen er siden 1. januar blevet set af mere end 4 millioner mennesker.

5. RayBan – Tattoo Glasses

RayBan har lavet flere ret succesfulde viralfilm de seneste par år. Alle under kanalen Never Hide Films som nu tæller omkring 20 film. Som alle de øvrige film, er denne også en smule bizar. En fyr går ind til en tatovør for at få tatoveret et par briller i ansigtet – eller sådan lyder historien i hver fald. Uanset, har RayBan i hvert fald lykkedes med at ramme et stort globalt publikum med deres film. På blot tre uger har 1,3 millioner set denne film.

Bureau: Cutwater

6. Starbucks – Love Project

Starbucks inviterede musikere fra hele verden til at synge sammen for at skabe opmærksomhed omkring AIDS. På præcis samme tidspunkt spillede musikere fra 156 lande “All you need is love” sammen. Besøgende på kampagnesitet kan streame videoer og tilføje deres egne. Starbucks har også brugt Facebook til at sprede budskabet til de over hundrede millioner brugere. Mere end 1,5 million mennesker har set videoen og den har genereret omkring 2.400 tweets.

Bureau: BBDO New York

7. Adidas – Star Wars Collection

Med lanceringen af deres nye Star Wars kollektion, har Adidas tilføjet lidt intergalaktisk islæt til deres kollektion – og så er der jo lidt for alle dem som elsker filmene. Det er lykkes Adidas at få både Snoop Dogg, David Beckham og Neil Amstrong til at endorse den nye kollektion, og på bare få uger har videoen nået over 900.000 visninger og er postet på mere 730 blogs.

Bureau: Sid Lee

8. Nexus One – Ninja’s Unboxing

Google har været ret succesfulde i at skabe lidt pre-release hype omkring deres nye Nexus One smartphone, og denne ”unboxing”-video hjælper det lidt på vej. Videoen er sponseret af Google, men er egentlig lavet af en fransk/canadisk filmmand ved navn Patrick Boivin. Mere end 900.000 mennesker har set videoen og mere end 1.500 har kommenteret på den.

Instruktør/animation: Patrick Boivin

9. Lego – Cl!ck

Lego henvender sig denne gang til voksne med deres første applikation til iPhone og iPod touch i forbindelse med deres ”Click Moments” kampagne. Denne korte film afslører fortællingen om den fiktive opfinders rejse til hans ”click moment” – inspireret af millioner af sande historier fra børn som har realiseret deres idéer ved hjælp af ihærdighed og fantasi. Med Lego’s første iPhone app kan man forevige sine favoritting eller sine egne ”click moments” i Lego. Videoen har genereret omkring 900.000 visninger og har fået mange positive kommentarer.

Burea: Pereira & O’Dell, Sharethrough

10. Domino’s – The Pizza Turnaround

Domino’s havde store problemer med dårlig PR sidste år, da en video dukkede op hvorpå to ansatte morede sig mens de gjorde knap så lækre ting med maden. Videoen spredte sig hurtigt, og i stedet for at ignorere den, brugte Domino’s situationen til at “genopfinde” sig selv. Med deres nye online kampagne bruger De den dårlige omtale som udgangspunkt for helt nye produkter og opskrifter. Mere end 520.000 har allerede set denne nye video.

Listen er leveret af GoViral

iPad kalder på nye fortælleformer

Mon, 15 Feb 2010 10:43:56 -0000

Apples nye produkt “iPad” vil åbne for en helt ny type elektroniske medier. De “tilbagelænede”. Lige så længe vi har haft computerbårne medier, har vi været bevidste om at de er “fremadlænede.” Vi sidder fremadlænede foran vores computere og klikker utålmodigt med musen. Vi vil noget, vi har travlt, vi har åbnet både web og email og facebook og chat – og så skal vi lige tjekke nyhederne. Netbrugere er verdens mest utålmodige folkefærd. Med pegefingeren spændt op til lir henover musens ryg er der kun millisekunder fra tanke til klik. Verdens mest troløse læsere er netlæsere.

Af Claus Sølvsteen

Den nye iPad åbner for en anderledes oplevelse. En tilbagelænet oplevelse. Læseren sidder tilbagelænet i sin stol med iPad’en i begge sine hænder. Apparatet er indrettet på at modtage, fremfor at agere. Der er ikke nogen mus, man skal bruge fingrene direkte på skærmen. Der er heller ikke noget tastatur. Man kan kalde et tastatur frem på skærmen, når man har behov for det – og dem, der har prøvet at bruge tastaturet på en iPhone ved, at det netop kun bliver når der absolut er brug for det. Skærmtastaturer indbyder ikke til lange statusopdateringer.

Endelig kan iPad’en kun køre et program ad gangen. Ikke noget med lige tjekke facebook mens vi taler i Skype og ser en film. Nej, der foregår én ting ad gangen. Når jeg ser film kan jeg kun se den. Det samme når jeg er på nettet, og når jeg tjekker mails.

Hvilken mageløs og rolig verden, der venter os! Man ser for sig hosekræmmeren tjekke mail i tællelysets skær, mens konen strikker på en ny hue. Farvel stress og jag. Goddag til en bevidst og koncentreret brug af elektroniske medier.

For udgiverne betyder det nye muligheder. iPad brugerne vil være mere interesseret i længere fortællinger. Fagforeningen 3F har længe eksperimenteret med nye narrative formater på web og de vil finde endnu større interesse blandt iPad brugerne. Nye former for gammeldags slideshows, power-point kloner og andre fortælleformer vil være populære her. Selvsagt vil levende billeder i alle former blot vokse endnu mere her. Og hvem ved, måske vil de overvurderede “e-magasiner,” som blev introduceret af “Remee” og siden kritikløst kopieret uendeligt, rent faktisk give værdi for iPad brugerne.

For udsendere af e-mail marketing lover iPad helt nye muligheder. E-mail er et opsøgende medie, der i stigende grad bliver personligt tilpasset. Men e-mail er også et medie, der kæmper om brugerens opmærksomhed i de stressede omgivelser, en indbakke som oftest er. Men nu kan e-mails pludselig læses i sofaen, på en stor skærm, i tilbagelænet sindstilstand og uden andre programmer kørende samtidigt. Og ikke nok med det. Den nye iPad kan efter al sandsynlighed afspille video i e-mails uden yderligere dikkedarer.

Det kan kun gå for langsomt med at få udforsket de nye muligheder. Nok vil der være et begrænset publikum i starten, men se nu hvordan Politiken var hurtigt ude med en iPhone udgave af avisen – og hvordan de nu er den suverænt førende danske netavis på mobiltelefoner.

Der er masser af billig opmærksomhed og potentielt en god forretning i at komme i gang med at udvikle iPad tilrettede medier med det samme.

Artiklen er leveret af Claus Sølvsteen fra Peytz & Co.

Kom i gang med mobile løsninger #1

Thu, 11 Feb 2010 09:21:09 -0000

Ikke alle ved hvor man skal starte med mobilmarkedsføringen. Derfor starter vi en kort introduktion til det mobile område.

Af Hans Theisen

Emnet i nr 1 er hvad-skal-jeg-vurdere-inden-jeg-går-igang? Og emnet er ikke ment som en udtømmende tjek-liste, men snarere en opfordring til at stille spørgsmål og diskutere svar. God fornøjelse!

Selv om mobile løsninger og mobil marketing flytter ind i flere og flere kampagner med mobilsites, sms-tjenester, afstemninger, nyheder via rss-feeds og meget andet, er der stadig en række vurderinger, der skal tages før beslutningen om at gå mobilt tages.

Skal aktiviteten munde ud i en permant tilstedeværelse på m-internettet eller er der kun tale om en kampagne? Det er en væsentlig vurdering at tage. Et produkt der lanceres med kampagne, trial, konkurrencer mm vil naturligt kunne drive trafik til mobilsitet, og dermed fungerer mobilen godt til at gribe den den af målgruppen, der vælger at deltage således. Lykkes man som virksomhed at få deltagerne med på et nyhedsbrev eller opnår tillladelse til at sende yderligere sms’er når kampagnen er slut, kan mobil sitet have sin berettigelse. Men løber kampagnen ud, og der ikke er planer om at videreføre aktiviteter mod deltagere eller modtagere, vil der ikke være trafik på sitet uden aktiv hjælp, og så kan det være bedre at tænke mobil løsningen ind alene som et kampagneelement.
Når du har vurderet, om der skal bygges til kampagne eller permanent tilstedeværelse, skal du se på det, du vil tilbyde brugeren. Skal mobil løsningen være sin egen med egne løsninger, der er henvendt til mobilbrugere og ikke bare en neddroslet web-version? Eller sagt på den hårde måde – har du noget der er vigtigt nok til, at det skal læses, prøves eller deles lige nu?
Er der et formål med at anvende mobilen ud over at respons teste, om annonceringen er effektiv?
Når du ser på kampagnens anatomi, kan mobilen både bidrage med respons og være supplement til andre elementer, men den kan kun være et reelt redskab, hvis den får tilstrækkelig plads i kommunikationen, således at budskabet fanges af målgruppen.
Hvem er målgruppen?
Hvordan er udbredelsen af nye mobilterminaler blandt målgruppen?
Planlægger du at køre 1-way kommunikation eller vil du sætte en dialog igang? Går du efter dialog, er det essentielt at indhente en permission, så du aktivt kan opfordre til besøg på mobilsitet og til dialog. Har du ikke en permission, skal du drive involvering via traditionelle medier, og det er dyrt og ineffektivt.
Brug mediebureauet – hvis du har et – til at kvalificere ovenstående i forhold til din målsætning. I kampagner undersøg om mobilløsningen fungere som en integreret del af et koncept eller bare er en ekstra kanal. Samtidig kan de hjælpe dig, hvis du ønsker at indkøbe en bannerkampagne på mobilen.