Sidste nyt
- En helt almindelig dag på Internettet
- De 100 største virksomheders brug af sociale medier
- Er kunderne villige til at betale for online indhold – som i dag er gratis?
- Viral Top 10 – Januar 2010
- iPad kalder på nye fortælleformer
- Kom i gang med mobile løsninger #1
- Case: Nokia involveringskampagne
- Dorthe nøgen på Facebook
- Brugerinvolvering indenfor filmpromotion
- 7 online marketing trends for 2010
Mest populære
Artikler & nyheder | Fremtidens Twitter
Oprettet af Marie Wissendorf Jensen | June 29, 2009 15:43
Et af årets store tilløbsstykker på CannesLions, set med mine digitale briller, var indlægget af en af stifterne af Twitter, Biz Stone. Jeg var bestemt ikke den eneste, som gerne vil høre om Twitters fremtid…. Salen med plads til mere end 2000 mennesker var fyldt til bristepunktet og hovedparten ønskede nok at blive klogere på fænomet Twitter som i skrivende stund er det hurtigst voksende sociale medie i USA og som i slutningen af året blev tilbudt 500 mio. dollars af Facebook.
Hvad lærte vi så i de knapt 40 minutter?
Knapt 2 år gamle Twitter er lokaliseret i San Francisco og drevet af kun 50 mennesker på “gode gamle græsrodsprincipper” Succesen er i høj grad kommet bag på grundlæggerne, da tjenesten i ”første omgang” mere var set som en sjov mulighed mellem grundlæggerne til, hvordan de kunne beskrive, hvad de lavede lige i dette sekund med ultra korte beskeder på max. 140 tegn.
I dag bruger Twitter selv beskrivelsen:
”Twitter is about the triumph of humanity, not the triumph of technology”
Og hvad ligger der så i sætningen…?? det som mange af de gode Twitter-eksempler omhandler: nemlig lysten til at hjælpe, dele, aktivere og berige. Om det er oplysning om situationen i Teheran eller “on-spot” iagttagelse foran hospitalet hvor Michael Jackson blev indlagt. Biz Stone kastede lys på, hvordan en et enkelt bager butik i New York bruger til at fortælle deres followers at nu er der friskbragte kager som lige er kommet ud af ovnen, og derefter oplever forretningen, at butikken fyldes med kunder, og der kan meldes udsolgt. I den store skala bruger Microsoft Twitter kommercielt til at knytte bånd mellem B2B ledere på det amerikanske marked. Hele denne spændende case kommer i et andet nyhedsbrev.
En ting er, hvor mange private personer og virksomheder som bruger Twitter til kommercielle eller ikke kommercielle formål. Noget andet er hvor Twitter skal tjene penge, og det spørgsmål blev ingen meget klogere på. Det kyniske faktum er, at virksomheden ikke ved det endnu. Man ved, at man på sigt vil kræve betaling for de virksomheder, der bruger platformen kommercielt eller har et stort antal followers, men hvordan og med hvilken prisskala blev vi ikke klogere på, trods flere ihærdige forsøg fra interviewer og Twitts som kom ind på et spændende liveboard. (se billedet herunder)
Det vi til gengæld fik svar på var, at virksomheden ikke i skrivende stund er til salg – ej heller for 500 mio. dollars. Grundlæggerne føler, sammen med investorer, at man kun er kommet et lille stykke af vejen på en spændende rejse.
Det bliver spændende at følge fremtiden for Twitter, da produkter, hvor det kommercielle aspekt i større skala først skal tilføjes når brugen er udbredt, ofte har svære kår – her tænkes eksempelvis på Facebook og Skype.








