Sidste nyt
- Viral top 9 - maj 2010
- Vækst – Ja tak. Og det skal være nu!
- Top 10 - det bedste fra første halvår
- Super viral film - Mukhtars Fødselsdag
- Facebook facts you probably didn't know
- Viral Top 10 – April 2010
- Dér hvor forbrugeren gider!
- Kom i gang med mobile løsninger #2
- 3 SEO tips
- Steve Jobs vil være annoncesælger
Mest populære
Artikler & nyheder | 10 tegn på at din hjemmeside ikke er søgemaskineoptimeret
Oprettet af Charlotte Østergaard Jørgensen | October 16, 2008 16:28
I det følgende vil jeg gennemgå 10 punkter som dit website bør opfylde for at være søgemaskineoptimeret. Listen kan du derfor bruge som tjekliste enten for dit eksisterende site, eller som del af en kravspecifikation hvis du skal ud at købe nyt CMS.
Af Jesper Jørgensen, Senior SEO Specialist, Deducta Online Marketing
1) Dine sider mangler unikke titler der fortæller om sidens indhold
Sidens titel er markeret i den rå html som
2) Sidernes overskrifter er ikke markeret med h-tags
Html standarden giver dig mulighed for at angive overskrifter i flere niveauer med hhv. h1, h2, h3… på samme måde som man kan i fx. Word. Således som overskrifterne i en artikel bør sige noget om hvad teksterne drejer sig om bør man også benytte overskrifter på en webside. Men i forhold til søgemaskiner er det ikke nok at det ligner en overskrift. Indholdet af et h1 tag er sammen med titlen med til at sige mest om indholdet af siden og igen: de af dine sider der har søgeordet i en h1 overskrift vil have bedre chancer for at nå toppen i søgeresultaterne. Brug også gerne h2 overskrifter ned gennem teksten til passende afsnit.
3) Dit site er bygget op i frames eller flash
En nem måde at teste på om dit site har problemer med frames eller flash er at lave følgende test: Klik rundt på navigationsmenuerne på dit site og hold øje med om den URL der står i browserens adresse-bar ændrer sig når du har klikket på et menupunkt. Ændrer URL’en sig ikke, er dit site højst sandsynligt bygget op i frames eller flash og så er der stor risiko for at søgemaskinerne ikke kan indeksere og dermed vise din hjemmesides indhold. For hvert søgeresultat skal der jo være et link til en side der viser dette indhold. Og hvis URL’en altid er den samme er dette ikke muligt. Denne problematik bør være en del af enhver kravspecifikation for en ny hjemmeside. Har dit site dette problem kan eneste løsning være at få lavet en ny hjemmeside – ihvertfald hvis man ønsker at være synlig i søgemaskinerne og det er du jo naturligvis.
4) Dine menuer er lavet udelukkende i javascript
Søgemaskinerne indekserer indhold ved at følge links af typen:
<a href=”/dinside.html”>Din link tekst</a>Bruger du I stedet javascript i dine menuer til at linke med kan søgemaskinen ikke umiddelbart følge linket og dermed indeksere undersidernes indhold. Problemet kan delvist løses ved at have et sitemap der linker til alle sitets sider, eller ved at vise søgemaskinerne almindelige links i et ‘noscript’ tag. Som udgangspunkt skal man dog altid være påpasselig med at vise forskelligt indhold til brugere og søgemaskiner, så ‘noscript’ tagget skal bruges med forsigtighed.
5) Dine tekst- og billedlinks mangler beskrivelse af hvad destinationssiden handler om
I dette stykke tekst er et link til vores forside, som du kan se ved at klikke her for mere info om Deducta. Ved at vælge link teksten ”klikke her” burde siden opnå bedre placeringer ved søgninger på ”klikke her” – men det er vel ikke det du gerne vil opnå! Hvis det er tydeligt hvad der er links, ved folk godt hvad de skal klikke på hvis de ser et link der peger på Deducta Online Marketing. Vil man være helt på den sikre side kan man lave et link som ”klik her for info om Deducta Online Marketing”. Så har du fortalt både mennesker og søgemaskiner at den linkede side handler om bla. Online marketing. De sider du linker til vil vægtes højere af søgemaskinerne på de ord du bruger i link tekst og title attributterne. Du kan læse mere her om hvorledes en biografi om George Bush begyndte at dukke op når man søgte på miserable failure (engelsk).
6) Sidernes URL’er afspejler ikke hvad siderne handler om
En del mindre Content Management Systemer opbygger deres URL’er på formen www.mitsite.dk/default.php?pageid=1234 . Sammenlignet med en URL som www.mitsite.dk/online-marketing.php giver den første ingen oplysninger til søgemaskinerne hvorimod den anden klart indikerer hvad siden handler om. Omend notationen med “pageid=1234″ ikke er decideret katastrofal for gode placeringer, så går man glip af et ekstra boost som en mere sigende URL ville kunne have givet.
7) Du har flere URL’er med samme indhold
Husk på at søgemaskinernes fornemste opgave er altid at levere de mest relevante søgeresultater for brugerne. At klikke på to forskellige links men få vist det samme indhold er en rigtig dårlig brugeroplevelse. I tilfælde hvor flere sider har det samme indhold, vælger søgemaskinerne derfor diktatorisk en af URL’erne at indeksere indholdet under og smider den anden URL’er ud.
Hvis nogen af dine besøgende har været så flinke at linke til en af de URL’er der ikke bliver indekseret, kan linkværdien af disse links gå tabt. Eksempler på sådanne sider kan være at www.mitsite.dk har samme indhold som www.mitsite.dk/forside.html, eller at der findes en printversion på www.mitiste.dk/online-marketing.php?print=yes. Det kan også skyldes at andre webmastere i god (eller ond) tro har publiceret noget af dit indhold på deres eget website.
8) Flere domæner med samme indhold
Dette kan opstå hvis du har et www.mysite.com og det landespecifikke www.mitsite.dk, og de på den ene eller anden måde viser det samme indhold. Vær også opmærksom på at mitsite.dk og www.mitsite.dk er to forskellige domæner. Du bør derfor vælge hvilket af domænerne du vil markedsføre og omdirigere trafik til det ”sekundære” domæne, via et såkaldt ”301 redirect” til det primære domæne.
Min anbefaling er at redirecte trafik til mitsite.dk så de besøgende ender på www.mitsite.dk. Laver man fx. en sitesøgning med site:mitsite.dk, vil du få vist søgeresultater for både mitsite.dk OG alle subdomæner. Ved at anvende www.mitsite.dk undgår man tvetydigheder som kan give misvisende tal i SEO værktøjer.
9) Dine sider skifter URL
E-commerce platformen OsCommerce og Asp.Net kan indstilles så brugerne kan gennemføre et købsforløb selvom brugeren ikke tillader brug af cookies. Dette gøres ved at et session id tilføjes til URL’en som i www.mitsite.dk?online-marketing.php?OsCid=3er45ty67ui8.
Problemet opstår når Google skal indeksere sitet næste gang og får tildelt et nyt sessionid. Siderne har dermed fået en ny URL, og den gamle er forsvundet sammen med de links der har peget på den. Jeg har sågar hørt om webshop systemer som skiftede URL til produktsiderne hver gang man ændrede i produktdatabasen. Ønsker du trafik fra søgemaskinerne er dette et no-no.
10) Dine potentielle kunder søger efter ord som dit website ikke er optimeret efter
Dette kan ske hvis dine kunder taler et andet sprog end I gør i jeres virksomhed, eller hvis sproget på jeres site er centreret omkring løsninger, mens jeres kunder søger ud fra et behov. Hvis du eksempelvis sælger vandpumper vil mange af dine potentielle kunder søge på ”vandskade”, uden at du nødvendigvis har en side der omhandler dette ord. Ligeledes har vi set en webshop der var optimeret til ”knivsikre veste”, men hvor en efterfølgende søgeordsanalyse viste at 4 gange så mange søgte på ”stiksikre veste” frem for ”knivsikre veste”.
Selv ikke den bedste teknik kan opveje, hvis sidernes indhold ikke matcher det der rent faktisk søges efter.
God fornøjelse med din søgemaskineoptimering.










