Articles and news | Top 10 - det bedste fra første halvår

Created by   |  May 25, 2010 11:02

Nu er vi snart halvvejs igennem 2010, og vi har derfor valgt at se lidt tilbage. Vi har fundet de 10 mest læste artikler fra årets fem første måneder, så du ikke går glip af de mest populære nyheder, tips og links.

1. De 5 bedste virale reklamer i 2009

2009 var på ingen måder et kedeligt år når vi taler om online video advertising. Annoncørerne var yderst villige til at afprøve nye og spændende værktøjer og ideer, hvilket har resulteret i nogle fantastiske og innovative kampagner.

2. Kreativ bannereksekvering

Vi har samlet et par interessante og meget forskellige bannerkampagner, men fælles for dem alle er, at de alle kræver én eller anden form for involvering.

3. Dansk succes på Twitter

Vi har gravet lidt for at finde nogle succesfulde cases på Twitter og har udvalgt nogle danske virksomheder, som har formået at udnytte mediets potentiale.

4. Viral top 10 – januar 2010

Denne gang byder listen på både musik, Lego, graffiti, tatoveringer og en helt ny fortolkning af den ellers velkendte ”unboxing” disciplin. Desuden rummer listen Domino’s svar på sidste års dårlige omtale.

5. Dorthe nøgen på Facebook

En god overskrift er altafgørende, når det handler om at få læsernes opmærksomhed. Det ved journalister. Det ved reklamefolk. Og det ved spammere. Men de fleste andre synes at overse det.

6. 7 online marketing trends for 2010

Når et år slutter og et nyt starter er der jo tid til både at se tilbage og frem, og det har flere gjort. Denne liste har fokus på marketingfunktionen.

7. De kommercielle muligheder med location-based marketing

Som vi skrev i december, er location-based marketing en af de 10 webtrends som Mashable udpegede for 2010. Og det kan der vidst være noget om. Men hvordan kan man bruge disse tjenester i sin markedsføring? Jeg har set lidt på hvordan tjenesten foursquare kan benyttes kommercielt.

8. Googles nye algoritme

Hvilke ændringer medfører Google Caffeine – og hvad kan det få af konsekvenser for dit website? Jeg har udvalgt et par emner her så du kan blive klogere på Caffeine.

9. 3 SEO tips

Mange virksomheder vælger at få søgemaskineoptimeringen lavet af eksterne samarbejdspartnere. Men uanset om du laver SEO-arbejdet internt eller eksternt, er der en række ting du både kan og bør gøre in-house, idet arbejdet giver dig værdifuld indsigt om dine kunders adfærd.

10. Her hviler banneret som annoncemedie

Det kunne meget vel være teksten på en gravsten i 2012, hvis nuværende hetz mod banneret som annoncemedie fortsætter. Men hvad er baggrunden for at banneret er blevet prygleknap for uindfriede online forventninger i kampagneevalueringen hos mange annoncører gennem det sidste halvandet år? Og hvad vil fremtiden bringe for banneret som annoncemedie?

God fornøjelse!

Up

2

Down

0