Articles & hot news | Top 10 viral film - August 2009

Created by Charlotte Østergaard Jørgensen   |  September 15, 2009 09:40

Så har vi igen mulighed for at vise de 10 bedste viral-film lige nu. Videoerne er udvalgt ud fra flere kriterier såsom nytænkning og antal visninger. Som altid er listen leveret af GoViral.

1. Bensons for Beds – Madras-Domino

Denne kampagne for det engelske firma Benson for beds er et perfekt eksempel på en viral kampagne på et meget lille budget. De ansatte I firmaet forsøger at sætte verdensrekord I madras-domino, men vi får desværre ikke af vide om det lykkes. Denne kampagne beviser dog at man ikke behøver have et kæmpe budget og være et kendt brand for at nå et stort publikum. Videoen har genereret over 650.000 visninger og fået flere hundrede positive kommentarer.

2. Johnnie Walker – The Walk

Det virker som om at folkene bag Johnnie Walker gør alt hvad de kan for at undgå at denne video bliver en viral succes. Flere uploads af videoen på forskellige sites er blevet fjernet, og det er en skam. I denne fine film fortæller den skotske skuespiller Robert Carlyle os historien om Johnnie Walker brandet. Undervejs integreres visuelle elementer Ganske vellykket. Skulle dette link også blive fjernet kan man se videoen ved at gå til JohnnieWalker.com og vælge UK .

3. Sony – Twilight Football

Med denne viral film markedsfører Sony deres nye tiltag – Twillight fodbold. Denne verdensomspændende event afholdes d. 22.september 2009 hvor 7 Twilight kampe afholdes på udvalgte steder. Den store finale afholdes i Sydafrika som også er vært for verdensmesterskabet i fodbold i 2010. Produktet bag kampagnen er Sonys nye Exmor CMOS sensor teknologi til at tage perfekte billeder, selv i dårligt lys. På kun 4 dage har denne video fået over 200.000 visninger – så den er værd at se.

4. Inspired Bicycles – Danny MacAskill

Denne video har godt nok været ude adskillige måneder nu, men den generere stadig omkring 400.000 ugentlige visninger og er i alt blevet set mere end 10 millioner gange. Videoen indeholder nogle klassiske elementer af daredevil stunts på cykel men selvom jeg nok ikke lige er målgruppen, må jeg indrømme den er fantastisk. I videoen laver Danny MacAskill vilde tricks rundt omkring i Edinburgh.

5. Microsoft – Giant Waterslide

Til denne kampagne har Microsoft bygget den største vandsliske nogensinde, hvorefter en mand kører ned af den, flyver videre i luften og ender til sidst i et lillebitte oppusteligt vandbassin. Og som med mange andre virale film af denne type, har den skabt masser af debat om hvorvidt det er rigtigt eller fake. Til at starte med var det hemmeligt hvem der stod bag filmen, hvilket skabte en del mystik omkring den. Filmen fik 300.000 visninger på de første 3 dage og har i skrivende stund næste genereret 3,3 mio. visninger.

6. Red Bull – Times Square Pit Stop

I denne video ser vi hvordan et guerrilla marketing stunt er fint kombineret med en viral kampagne. Red Bulls racerbils team kører på gaderne på Manhattan og udfører et NASCAR pit-stop midt på Times Square. En smart måde at gøre dit brand synligt på en lidt alternativ måde – på måske en af de dyreste steder for at skyde reklamefilm.

7. MSI – Laptop Tricks

Computerfirmaet MSI lancerede denne kampagne for at booste kendskabsgraden globalt til dem som en leverandør at tynde og lette bærbare computere. En af fyrene i videoen kan gribe en bærbar med hans baller. Hmmm, meget kan man sige om det, men én ting er sikkert. Videoen er allerede set af mere end 2 millioner seere – og i forhold til Microsofts film ovenfor, kan man i denne identificere afsenderen med det samme.

8. ABSOLUT – Differently ABSOLUT vodka har udviklet denne kampagne i samarbejde med seks kunstnere. Kunstnerne har udtrykt deres tanker og visioner omkring ABSOLUT brandet og sammen har de skabt en ny brand-filosofi: ‘Doing things differently leads to something exceptional.’

9. Nokia – Booklet 3G

Nokia har lanceret denne video for at introducere deres første mini-PC nogensinde; Nokia Booklet 3G. Med denne lille computer blev officielt præsenteret for verden ved et event den 2. september og det er Nokias mål at de med denne kan møde de stigende forbrugerkrav om en mobil computer. Videoen har fået mere en 700.000 visninger på mindre end 3 uger.

10. HP – You on You Project

HP vil gerne vide hvem du er. Så de har lavet en konkurrence hvor man skal udvælge et par ting omkring en selv og skabe en video ud fra disse for at fortælle HP og resten af verden hvem du er. Men, man må ikke vise sit ansigt i videoen – så det kræver lidt kreativitet. I belønning giver HP præmier for i alt $300.00 til den bedste video. Mere end 500.000 mennesker har allerede set denne instruktionsvideo og omkring 6.000 brugere har abonneret på HP’s YouTube Kanal hvor man kan stemme om hvilken video der skal vinde.

Listen er leveret af

Følg Poets and Plumbers på og

Up

0

Down

0