Sidste nyt
- SMO - Social Media Optimization
- Affiliate netværk
- Mob-it - Lav din egen mobile platform
- Orb - Personlig broadcaster
- ZYB - Adgang til dine mobildata overalt
Opdateret for nylig
- Affiliate netværk
- Mob-it - Lav din egen mobile platform
- Orb - Personlig broadcaster
- ZYB - Adgang til dine mobildata overalt
- ShoZu - Bliv mobil
Mest populære
Mobile Marketing
Oprettet af David Junge | Redigeret 18 Mar 11:25
Du skal være logget ind for at oprette en ny Wiki side Tilmeld dig her!
Beskrivelse
De nye mobiltelefoner, eller mobilerne som nok er en mindre misvisende betegnelse for de håndholdte computere, vi kan tale i, er intet mindre end en revolution. En revolution hvis omfang og konsekvenser vi i dag kun ser de vage konturer af. På samme måde som vi i starten af 90’erne måbende så på websider, der langsomt blev til for øjnene af os. Uden nogen ide om, hvad det var, der skulle forandre verden og verdensøkonomien på få år.
Nu står vi der igen og kigger på dét, vi fejlagtigt tror er en telefon. Mobilen. Mobilerne, der på en og samme tid giver os high-speed adgang til nettet, GPS-navigation, sikker betaling, multimedier og et væld af (interaktive) TV kanaler, har siden årtusindeskiftet forandret vores mediebillede totalt.
For det moderne menneske er mobilen det mest personlige medie, der findes. Det er her, vi skriver små kærlige beskeder til dem, vi elsker, og her vi bliver ringet op af dem, vi holder af (og nogen gange af dem vi ikke holder af). Det er her, vi holder os opdateret med nyheder, holder styr på vores dag. Det er med mobilen, vi tager, gemmer og deler de billeder og film, som beskriver os som sociale mennesker. Det er her, vi køber vores underholdning og betaler vores parkering. Det er her, vi siger ja og nej til virksomheder, som gerne vil i kontakt med os. Og det er her, at vi – som marketingfolk – skal slå det næste slag om forbrugerens gunst. Og kampen er allerede i gang. Teleselskaberne er naturligvis de første, der tager det nye medie til sig. Læs i BILAG 1, hvordan TELIA bruger mobilplatformen som en fuldt integreret del af deres sponsor strategi. Men..men…det er naturligvis ikke kun teleselskaberne, der bruger mobiltelefonen som en del af marketingmikset. Læs i BILAG 2 om, hvordan DONG Energy bruger mobilplatformen til at markedsføre sig over for nye medarbejdere, under deres employer branding program. Når du har læst casen, kan du her på siden hente det radiospot, der drev trafikken ind på mobilplatformen. Du kan også sende en sms med teksten ITJOB til 1231 og prøve det af på din egen mobil. Så hvad er det, der gør mobilen til et helt unikt og attraktivt marketing medie?
1. Den er mobil: Det betyder, at dit marketingbudskab kan leveres, uanset hvor forbrugeren er. 2. Den er personlig: Du ved, hvem der modtager dit budskab, og du er ”med i lommen”. 3. Den er social: Hvis dit budskab er relevant for andre, kan det hurtigt kommunikeres videre. 4. Den er mulitimedial: Tekst, billeder og tale går op i en højre enhed. 5. Den er interaktiv: Det er med andre ord en handelskanal. En mobil kampagne er typisk delt op i tre faser, der ofte betegnes som GET, BUILD og LEAD. GET: I første fase af kampagnen indsamles de mobiltelefonnumre, der skal bruges i selve mobil kampagnen. Denne indsamling kan ske via traditionelle medier, hvor brugerne opfordres til at indsende en SMS ind for at få mere information eller fx vinde en præmie. En anden løsning er at købe lister med mobiltelefonnumre. Det kan man fx igennem DetOkay eller tilsvarende permission selskaber. Endelig har virksomheder med løbende kundeforhold ret til at kontakte deres kunder via mobilen i nogle tilfælde. (læs mere om reglerne i BILAG 3) BUILD: Når du har indsamlet de telefonnumre, man skal bruge i kampagnen og ‘vasket’ telefonnummer databasen (for at sikre sig, at den der har givet permission til at modtage tilbud rent faktisk stadig ejer nummeret), sender man brugeren et mobil link. (Også kendt som en wap push). Et mobil link er en slags sms med et klikbart link i eller URL til en hjemmeside på det mobile internet. (Også kendt som en wap site) Når brugeren klikker på det mobil link, som han eller hun får tilsendt, kommer brugeren til en hjemmeside på det mobile internet. Mobile hjemmesider kan bygges af text, billeder, gif animationer, lyd, video, rigetoner, java programmer og meget mere. En mobil hjemmeside fungerer som de fleste kampagnehjemmesider. Dog med den meget vigtige begrænsning som mobiltelefonernes skærm størrelse lægger på indholdet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mobile hjemmesider vises MEGET forskelligt på forskellige mobiltelefoner. I Build fasen præsenteres brugeren for det indhold, som er relevant for at skabe den ønskede oplevelse. I media|works har vi gode erfaringer med film og musik som godt indhold. Men det er på ingen måde afgørende, at indholdet er af underholdende karakter. Som et hvert andet medie er det relevans, der er kodeordet. Klik-rater på de bedste mobilkampagner ligger i dag på mellem 15% – 20%. Det forventer vi ikke vil holde, når mediet bliver mere udbredt. LEAD: Da de fleste kampagner har lead-generering som mål, skal indhold på mobilsiten hjælpes af et naturligt flow fra startsiden og frem til selve lead-genereringen. Selve exit pointet kan være, at brugeren skal klikke på et link med ”Ring mig op”, indtaste sin email, eller gå ind i butikken og vise et unikt nummer, som brugeren får tildelt via sitet. MÅLE PUNKTER Mobil markedsføring kan ligesom onlinemedier generere et springvand af data. Anvendt rigtig kan disse data give en helt unik indsigt i forbrugerens adfærd og præferencer, men også om anvendte mediers relevans og effektivitet. Som minimum er der fire grundlæggende målepunkter, man skal være opmærksom på, når man laver mobil markedsføring. De fire punkter er: PUSH, PULL, LEAD og KONVERTERING. Disse næsten selvforklarende punkter kan i en mobilmarketing sammenhæng defineres sådan: PUSH er antallet af unikke mobil numre, der gennem en wap push eller tredjeparts mobil portal inviteres til at deltage i kampagnen. PULL antallet af unikke mobilnumre, der responderer på PUSH og derved kommer frem til mobil portalen. LEAD er antallet af telefonnumre / leads. KONVERTERING er det salg, der sker på de LEADs, der kommer i forretningen.
UNIKKE FALDGRUBER FOR MOBIL MARKEDSFØRING 1. Lovgivning: Der er meget klare regler for hvem, man må kontakte via mobilen og hvordan. So don’t try this at home! 2. Teknik: Mobil markedsføring er som at lave Internet kampagner anno 1999. 3. Modenhed: 70% af de aktive mobilabonnenter har de datasettings, der skal til for at kunne bruge det mobile internet





