Af David Junge og Hans Theisen – works|group

Udviklingen indenfor mobile markedsføringstiltag er i konstant bevægelse. Et af de seneste tiltag er BlueCasting – dvs. brugen af bluetooth – i den digitale kamp om opmærksomhed.

Der er i dag to store udfordringer, når man arbejder med mobil-marketing: Den ene udfordring er at komme i kontakt med mobil-brugeren og den anden er at overføre sit budskab (sine data) til brugeren.

For at komme i kontakt med mobil-brugerne anvender de fleste i dag en af tre metoder:

1. SMS-respons Den første metode er sms-respons, som kendes fra f.eks. ”Vild med Dans” og ”X-Factor”, hvor mobilbrugeren kan sende en sms [SEND MARTIN til 1231] og på den måde aktivt påvirke programmets udfald. Når kontakten til den mobile bruger er skabt, og mobilnummeret er i hus, kan man sende en wap-push-besked med et link til det indhold, man ønsker, at brugeren skal stifte bekendtskab med – det kræver dog at der er givet tilladelse.

2. Permission wap-push Den anden metode er således at sende en wap-push, dvs. et link med et givent indhold, direkte til brugerne. Det kræver dog, at man i forvejen har fået lov. Tilladelsen kan man selv indhente, eller man kan vælge at bruge et tredjepartsselskab, der har indhentet permission i forvejen som f.eks. detOkay, Come&Stay, etc.

3. Mobil-banner Den tredje mulighed er at bruge mobil-bannere. De minder på alle områder om de bannere, vi kender fra Internettet, dog med den undtagelse, at der indsamles information om, hvem der reagerer på banneret. Således får man altså fat i telefonnumrene på dem, der klikker på banneret, og man kan (hvis man vil) kræve penge for et klik.

Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved de tre kontaktmetoder. Fælles for dem alle er, at de har en relativ høj kontakt-pris, og at de alle kræver en dataforbindelse, der koster penge for brugeren, hvilket er den anden store udfordring ved mobil markedsføring: Nemlig prisen på data. Dataforbindelser har forskellige navne, der dækker over forskellige protokoller og hastigheder. F.eks. HSDP (op til 7,2 MB) 3G (op til 2MB) EDGE (op til 512K) og GPRS (128K). Næsten alle forbindelser – uanset hastighed – afregnes pr. MB til en pris på mellem 6 til 8 kr. pr. MB. Det giver et problem, når man som marketingperson f.eks. gerne vil foretage et ”push” af et videoklip på f.eks. 4 mb – det vil nemlig give brugeren en udgift på op til 32 kr. for at modtage reklamebudskabet. Det er her BlueCasting kommer ind i billedet.

Hvad er BlueCasting? BlueCasting er en bluetooth-sender (også kaldet en BlueCast-server), der hele tiden undersøger et område med en radius på op til 100 meter for aktive bluetooth-enheder. For at sikre at brugerne aktiverer deres mobile bluetooth, er det nødvendigt at kommunikere, at de befinder sig i et BlueCasting-område. Når der kommer en aktiv enhed inden for BlueCast-serverens rækkevidde, bliver den identificeret. Brugeren skal (for det meste) aktivt acceptere at blive kontaktet af BlueCast-serveren. Når der er skabt kontakt mellem enheden og BlueCast-serveren, kan man begynde at sende indhold til enheden. Det indhold, der sendes, skal næste altid formateres til den pågældende enhed. Det mest almindelige indhold der sendes er: wap-sider, video, mp3-filer, ringetoner, java-applikationer, flash light og spil. Hertil kommer kontakt-informationer som vCard og kalender-information som vCal.

Se desuden Filter’s gennemgang af BlueCasting her

BlueCasting løser således to af de meget store udfordringer med mobil marketing: 1) Hvordan man får fat i brugeren, og 2) at det er dyrt at sende indhold til mobiltelefonen ad de traditionelle datalinier.

Hvad kan man bruge BlueCasting til? En de helt store fordele ved BlueCasting er paradoksalt nok sendernes begrænsede rækkevidde. Det gør, at man kun kan lave lokations-bestemt markedsføring. Se eksempler under “cases”.

Problemer med BlueCasting Mulighederne er mange med BlueCasting, men som med al ny teknologi, er der også udfordringer. Der er stadig mange, der ikke har bluetooth i deres mobil, og det er langt fra alle, der kan finde ud af slå deres bluetooth til. Hertil kommer, at der stadig er kompatibilitetsproblemer imellem forskellige bluetooth-protokoller. Derfor er det langt fra sikkert, at en telefon kan modtage signalet – selvom den har indbygget og aktiveret bluetooth. Et forsigtigt skøn er, at ca. er 60% af de mennesker, der befinder sig i en BlueCasting Zone og ønsker at modtage en besked – også rent teknisk er i stand til det. Hertil kommer problemet med tilladelsen. Hvis en brugers bluethooth-enhed er sat til at modtage beskeder uden foregående accept, så vil man komme til at sende beskeder til personer, der ikke har give tilladelse, hvilket er i strid med markedsføringsloven. Dette kan til dels håndteres ved en tydelig markering af området, men det kan i sig selv være svært på offentlige pladser.

Konklusionen på BlueCasting må derfor være, at der er mange interessante anvendelsesmuligheder med BlueCasting – dog bør der foretages en række mindre forsøg med teknologien og metoderne, inden det bliver integreret i en større kampagne.